Hvad er forskellen på A-aktier og B-aktier?

Jeg er flere gange på det seneste blevet spurgt hvad forskellen på A-aktier og B-aktier er. Da det nok betyder, at der er en del flere, der er interesseret i at vide mere, vil jeg uddybe svaret  her.

Opdeling i A-aktier og B-aktier betyder kort fortalt, at der er forskellige rettigheder knyttet til de forskellige aktieklasser. Det kan være forskelle i stemmerettigheder, men det kan også være andre forskelle. For at finde ud af hvilke rettigheder, der knytter sig til et selskabs opdeling i A-aktier og B-aktier, skal man kigge i selskabets vedtægter. Man kan altså ikke være sikker på, at opdeling i A-aktier og B-aktier nødvendigvis betyder forskelle i stemmerettigheder, selvom det ofte vil være tilfældet i danske selskaber.

Der gjaldt tidligere et krav om, at forskellen i stemmerettigheder mellem to aktieklasser ikke måtte afvige mere end forholdet 1/10. Det gælder ikke mere. Det er altså nu muligt at have et system, hvor fx hver B-aktie har én stemme og hver A-aktie har 20 stemmer. Det er også muligt at have et system, hvor B-aktier fx slet ingen stemmerettigheder har. Det er op til selskabet selv at bestemme strukturen.

Forskelle i stemmerettigheder er en måde at gardere sig mod såkaldte fjendtlige overtagelsesforsøg. Hvis stiftere af virksomheder sidder på fx A-aktier, som har en overvægt i stemmerettigheder, kan det betyde, at stifterne bedre kan gardere sig overfor at miste kontrollen i selskabet, også selvom en aktør udenfor selskabet opkøber B-aktier nok til samlet set at sidde på majoriteten af aktierne i selskabet.

Som sagt er stemmerettigheder kun én måde forskellige aktieklasser kan adskille sig på. A-aktier og B-aktier kan fx også adskille sig ved, at A-aktierne har en fortrinsret til udbytte. Det kalder man forskelle i de økonomiske rettigheder.

I opstartsvirksomheder vil man ofte se, at investorer får stemmeløse B-aktier i selskabet, som investorerne så kan have en ret til at konvertere til A-aktier efter eget ønske.

Det er ikke alle lande, der kender et system med opdeling i aktieklasser, men systemet er udbredt i Norden og også kendt i England og USA.

af Kristian Holte, advokatfuldmægtig.

Foto i indlæg: o5com

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>