Hvem har den største interesse i domænenavnet færgen.dk?

Af Jesper Lykkesfeldt, advokat og partner

Det har Klagenævnet for Domænenavne taget stilling til i sin afgørelse af 4. april 2012 vedrørende domænenavnet færgen.dk. Med denne afgørelse fin-tuner Klagenævnets sin praksis om, hvornår et .dk domæne, der består af et almindeligt ord, kan tvangsoverdrages til en anden.

Vi har i KLAR Update nr. 4 skrevet om Klagenævnets praksis vedrørende reglen i Internetdomænelovens § 12, stk. 1 om god skik og reglens anvendelse ved tvister om domæner, der består af almindelige ord, for eksempel rejser.dk, cykler.dk osv. I nyhedsbrevet beskrev vi afgørelserne bilvask.dk og navneskilte.dk og konkluderede, at der skal meget til, før et domænenavn der består af et almindeligt ord, bliver tvangsoverdraget til en anden. Vi mente – og mener stadig – at afgørelsen vedrørende navneskilte.dk er der, hvor grænsen skal trækkes i forhold til, hvornår en registrant af et domænenavn bestående af et almindeligt ord kan få lov at beholde sit domænenavn, når en anden har en stor og legitim interesse i domænenavnet. Det har Klagenævnet nu bekræftet i sin afgørelse vedrørende færgen.dk, hvor registranten var trådt på den forkerte side af stregen.

I denne sag havde registranten (en privatperson) registreret domænet færgen.dk den 3. februar 2004, det vil sige to dage efter at der blev åbnet for registrering af domænenavne med bogstaverne æ, ø og å. Registranten havde også registreret en række andre domænenavne bestående af almindelige ord.

Klager i sagen var Danske Færger A/S, der driver virksomhed inden for færgefart og betjener 14 færger i Danmark på forskellige ruter i hele landet. Danske Færger A/S har domænet faergen.dk og har registreret figurvaremærket FÆRGEN (VR 2011 00338 og VR 2011 00214).

Klager havde rettet henvendelse til registranten inden indgivelse af klagen og anmodet om at få domænenavnet færgen.dk overdraget mod at refundere registrantens udgifter forbundet med overdragelsen. Registranten havde dog afvist dette.

Registranten oplyste under sagen, at han havde planer om at lave en hjemmeside med information om færger, men at han på grund af travlhed (i 8 år!) ikke havde haft tid til det. Der var således ingen hjemmeside under domænet, da klagen blev indgivet, og der blev heller ikke etableret nogen hjemmeside, mens sagen verserede.

Under sagen kom det frem, at registranten havde været involveret i en tidligere domæneklagesag vedrørende domænenavnet pædagogik.dk, hvor registranten også havde oplyst, at der ville blive etableret en hjemmeside. Den sag havde registranten, trukket sig sejrrigt ud af. Sagen stammer fra før indførelsen af internetdomænelovens god skik-regel i § 12, stk. 1. Ved opslag på www.pædagogik.dk i dag 7½ år efter afgørelsen kunne det konstateres, at der fortsat ikke var nogen hjemmeside under domænet.

Registranten er også indehaver af en række andre domæner, der består af almindelige ord og som ikke bliver brugt aktivt som hjemmesider med et indhold, der relaterer sig til de pågældende domænenavne.

Klagenævnet nåede frem til, at det har en langt større interesse og værdi for klageren end for indklagede at kunne gøre brug af domænenavnet ”færgen.dk”, og at indklagede, som var klar over dette, har optrådt i strid med god domænenavnsskik ved at nægte at afstå dette domænenavn til klageren på rimelige vilkår, jf. domænelovens § 12, stk.1. På denne baggrund besluttede Klagenævnet, at domænet skulle overdrages til klager.

Afgørelsen er helt rigtig.

Til forskel fra afgørelsen vedrørende navneskilte.dk kunne registranten ikke dokumentere nogen form for anerkendelsesværdig interesse i domænet. Desuden havde registranten en række andre domæner bestående af almindelige ord, hvilket kunne tyde på, at registrantens eneste interesse i domænerne var at sælge dem til overpris. Endelig viste den tidligere sag vedrørende pædagogik.dk, at registrantens udsagn om at ville etablere en hjemmeside savnede bund i virkeligheden.

I sagen vedrørende navneskilte.dk havde registranten i hvert fald nok på et tidligere tidspunkt drevet virksomhed med produktion og salg af navneskilte, og Klagenævnet mente ikke, at det kunne afvises, at han havde en anerkendelsesværdig interesse i at bruge navneskilte.dk til en hjemmeside for sin virksomhed. Som vi også skrev i vores nyhedsbrev, skal registranten af navneskilte.dk dog nok rubbe neglene og se at få etableret en hjemmeside inden længe, hvis en ny klagesag ikke skal føre til et andet resultat.

Kristian Holte fra KLAR Advokater har i et indlæg på Amino lavet en guideline for, hvordan du overtager er optaget .dk domæne.

Af Jesper Lykkesfeldt, advokat og partner

 

 

 

 

 

Foto i indlæg: “Circle Line Ferry Carries Tourists to Statue of Liberty in Upper New York Bay 06/1973″ fra U.S National Archives Photostream.

Må journalister offentliggøre oplysninger fra lukkede Facebook-profiler?

Af Jesper Lykkesfeldt, advokat og partner

Vi har tidligere skrevet et indlæg her på siden om offentlige myndigheders adgang til at bruge oplysninger fra Facebook-profiler, for eksempel ved skattemyndighedernes behandling af personskattesager. Konklusionen er på baggrund af en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, at det må offentlige myndigheder gerne, hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige og medarbejderen fra SKAT ikke opretter en falsk profil eller anmoder om venskab som middel til at få adgang til oplysningerne.

Nu er emnet om brug af oplysninger fra Facebook aktuelt igen, idet Pressenævnet for et par dage siden har udgivet sin årsberetning for 2011, hvor Pressenævnet behandler spørgsmålet om, hvorvidt journalister uden at komme i clinch med de presseetiske regler kan bruge oplysninger fra lukkede Facebook-profiler.

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, se punkt B.1 i reglerne.

Når journalister bringer oplysninger af privat karakter om personer, har det betydning for vurderingen af, om god presseskik er overholdt, om disse oplysninger er offentligt tilgængelige, eller om der er tale om oplysninger, som offentligheden ikke umiddelbart har adgang til.

Hvis oplysningerne er private, har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til den person, som oplysningerne vedrører.

Pressenævnet er ikke omfattet af ombudsmandens kompetence, selvom nævnet ellers er omfattet af den offentlige forvaltning. Det betyder, at det ikke er muligt at klage til ombudsmanden vedrørende afgørelser truffet af Pressenævnet. Ikke desto mindre har nævnet valgt at bruge ombudsmandens udtalelse som inspiration, når fremtidige sager om god presseskik og brug af materiale fra Facebook skal afgøres. Pressenævnet udtaler følgende i sin årsberetning:

“Dette kan navnlig få betydning ved vurderingen af, om personer med rigtig mange ”venner” og ”venners venner” – heriblandt eksempelvis politikere, der ønsker så megen omtale som muligt af deres politiske budskaber – i realiteten offentliggør oplysninger om sig selv, hver gang de selv lægger billeder eller tekst på Facebook. Afgørelsen i den enkelte sag vil dog altid bero på en konkret vurdering.” (side 21 i Årsberetningen 2011)

Pressenævnet traf i 2011 blandt følgende to afgørelser vedrørende journalisters brug af oplysninger fra facebook-profiler.

I den ene sag vedrørende medlemsbladet Corgi Nyts offentliggørelse af et indlæg fra Facebook udtalte Pressenævnet ikke kritik, da klagerens indlæg på sin Facebook-profil havde været læst af mange og givet anledning til debat og endda en “tildeling af misbilligelse” fra Dansk Kennel Klub til klageren.

I den anden sag vedrørende TV2/FYN’s tv-optagelser af en politikers Facebook-profil udtalte Pressenævnet kritik, da profilen var lukket og ikke umiddelbart tilgængelig for offentligheden.

Begge afgørelser blev truffet inden Pressenævnet havde taget stilling til udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand. Den første sag var dog givetvis endt på samme måde, mens den anden sag meget vel kunne have fået et andet resultat i forhold til den nye udmelding fra Pressenævnet om fremtidig praksis ved journalisters brug af oplysninger fra lukkede Facebook-profiler.

Konklusionen på det hele må endnu engang være, at du skal passe på, hvad du skriver på Facebook, hvis du er en ombejlet person med mange venner, hvis der er risiko for at komme i journalisternes søgelys.

Måske skal man i det hele taget bare passe lidt på med, hvad man skriver på Facebook…

Jesper Lykkesfeldt, advokat og partner

Hvad er forskellen på A-aktier og B-aktier?

Jeg er flere gange på det seneste blevet spurgt hvad forskellen på A-aktier og B-aktier er. Da det nok betyder, at der er en del flere, der er interesseret i at vide mere, vil jeg uddybe svaret  her.

Opdeling i A-aktier og B-aktier betyder kort fortalt, at der er forskellige rettigheder knyttet til de forskellige aktieklasser. Det kan være forskelle i stemmerettigheder, men det kan også være andre forskelle. For at finde ud af hvilke rettigheder, der knytter sig til et selskabs opdeling i A-aktier og B-aktier, skal man kigge i selskabets vedtægter. Man kan altså ikke være sikker på, at opdeling i A-aktier og B-aktier nødvendigvis betyder forskelle i stemmerettigheder, selvom det ofte vil være tilfældet i danske selskaber.

Der gjaldt tidligere et krav om, at forskellen i stemmerettigheder mellem to aktieklasser ikke måtte afvige mere end forholdet 1/10. Det gælder ikke mere. Det er altså nu muligt at have et system, hvor fx hver B-aktie har én stemme og hver A-aktie har 20 stemmer. Det er også muligt at have et system, hvor B-aktier fx slet ingen stemmerettigheder har. Det er op til selskabet selv at bestemme strukturen.

Forskelle i stemmerettigheder er en måde at gardere sig mod såkaldte fjendtlige overtagelsesforsøg. Hvis stiftere af virksomheder sidder på fx A-aktier, som har en overvægt i stemmerettigheder, kan det betyde, at stifterne bedre kan gardere sig overfor at miste kontrollen i selskabet, også selvom en aktør udenfor selskabet opkøber B-aktier nok til samlet set at sidde på majoriteten af aktierne i selskabet.

Som sagt er stemmerettigheder kun én måde forskellige aktieklasser kan adskille sig på. A-aktier og B-aktier kan fx også adskille sig ved, at A-aktierne har en fortrinsret til udbytte. Det kalder man forskelle i de økonomiske rettigheder.

I opstartsvirksomheder vil man ofte se, at investorer får stemmeløse B-aktier i selskabet, som investorerne så kan have en ret til at konvertere til A-aktier efter eget ønske.

Det er ikke alle lande, der kender et system med opdeling i aktieklasser, men systemet er udbredt i Norden og også kendt i England og USA.

af Kristian Holte, advokatfuldmægtig.

Foto i indlæg: o5com

Er deal sites ansvarlige for leverandørers fejl og mangler?

af Kristian Holte, advokatfuldmægtig

Trustpilot.dk kan man læse en lange række forbrugeranmeldelser af deal sites, der sælger til danske forbrugere. Det interessante er, at nogle forbrugere bebrejder det enkelte deal site for et mangelfuldt produkt eller manglende levering af et produkt, selvom en leverandør og ikke deal sitet selv har leveret produktet.

  Læs resten

Hvilke krav kan leverandøren stille til kundens IT-miljø under K01?

af Kristian Holte, advokatfuldmægtig

K01 (Standardkontrakt for kortvarige IT-projekter) indeholder nogle vigtige bestemmelser om leverandørens leveringsforpligtelser. 

Blandt andet indeholder K01 en bestemmelse om kundens IT-miljø. Bestemmelsen er vigtig, fordi leverandøren i mange tilfælde skal levere et system, der skal være kompatibelt med kundens eksisterende system. Det kan skabe en række udfordringer, som leverandøren er nødt til for forberede sig på. Læs resten

Må private importere piratkopivarer købt på internettet til egen brug?

Af Jesper Lykkesfeldt, advokat

Det er som udgangspunkt ikke ulovligt for private at købe piratkopivarer til egen brug, fx en fodboldtrøje, et ur eller legetøj. Derimod er det ulovligt at Læs resten

Guide til praktisk implementering af cookies-reglerne

af Jesper Lykkesfeldt, advokat og Kristian Holte, advokatfuldmægtig

Midt i december 2011 bliver den længe ventede vejledning om cookies-reglerne offentliggjort. Vi sidder i øjeblikket og skriver guiden “Guide til praktisk implementering af cookies-reglerne”.

Guiden er tænkt som et praktisk værktøj for virksomheder, der har brug for et hurtigt overblik og en praktisk tilgang til cookies-reglerne og hvad der skal gøres for at overholde reglerne.

Guiden vil kunne downloades sidst i december 2011 (når Erhvervs- og Vækstministeriet har offentliggjort sin bekendtgørelse) og vil blandt andet behandle følgende problemstillinger:

  • Hvad skal virksomheder gøre for at overholde de nye cookies-regler?
  • Hvad er kernen i de nye regler kontra de gamle regler?
  • Hvordan indhenter virksomheder “samtykke” fra brugerne?
  • Hvilken information skal virksomheder give om brug af cookies?
  • En praktisk køreplan for virksomheder, der sikrer overholdelse af cookies-reglerne
  • Et overblik over de mærkningsordninger, som findes på markedet
  • Hvordan kan hjemmesideejere, medienetværk og annoncører sikre sig mod ansvar for ulovlige cookies?
  • Hvad er sanktionerne for overtrædelse af cookies-reglerne?
Hvis du har specifikke spørgsmål vedrørende cookies-reglerne hører vi gerne fra dig.

af Jesper Lykkesfeldt, advokat og Kristian Holte, advokatfuldmægtig.

               

Foto i indlæg Pink Sherbet Photography

Hvem ejer ansattes LinkedIn-kontakter?

af Kristian Holte, advokatfuldmægtig

I sidste uge spiste jeg frokost med Mette Hertzmann, der er stifter og medejer af virksomheden Symbiotisk. Mette rådgiver blandt andet virksomheder om håndtering af sociale medier. Vi kom til at tale om det potentiale, der ligger i LinkedIn, hvis virksomheder begynder at arbejder strategisk med netværket. Mange virksomheder har ikke endnu fået øjnene op for mulighederne på LinkedIn, selvom Mette fortalte mig, at hun begynder at kunne spotte enkelte tegn på interesse.  Læs resten