Må du indscanne din bog, så du kan læse den på iPad’en?

Udgivet den af

Af Jesper Lykkesfeldt, advokat og partner

Jeg fik i dag et interessant spørgsmål fra en studerende, som er træt af at slæbe sine tunge studiebøger i tasken:

”Sagen er den, at langt størstedelen af det materiale, der opgives som pensum, kun findes på tryk i form af bøger, der er tunge og svære at transportere, når man har flere af dem. Idet bøgerne ikke udgives på digital form (ebøger), vil jeg gerne indskanne mine egne dyrt indkøbte papirbøger, så jeg dels kan søge i dem og dels have dem alle sammen med, hvor end jeg befinder mig, blot min computer, tablet eller telefon er i nærheden.

Spørgsmålet er så: Må jeg det?”

Jeg forstår godt, at den studerende er i tvivl, for reglerne om eksemplarfremstilling til egen brug er ændret løbende over de sidste mange år, fra det mindre restriktive til det mere restriktive og tilbage igen.

Som reglerne er på området i dag, så må du gerne lave en digital kopi af en bog til din egen private brug, såfremt du selv eller en person fra din hustand ejer bogen. Hvis bogen derimod er lånt eller lejet, må du ikke lave en digital kopi. Det betyder fx, at du ikke må låne dine venners bøger og kopiere dem.

Du må ikke bruge såkaldt ”fremmed medhjælp”, når du kopierer/indscanner bogen. Det betyder, at udenforstående, som ikke hører til din privatsfære, ikke må hjælpe. Derimod må din familie og venner gerne hjælpe med kopieringen. Det vil fx sige, at du gerne må sætte din lillebror i gang med at kopiere bogen for dig, så længe du i øvrigt overholder reglen om, at bogen ikke må være lånt eller lejet. Til gengæld må du ikke gå ned til Vester Kopi og bede dem om at indscanne bogen for dig, og du må heller ikke få bibliotekaren til at gøre det.

Faktisk må du slet ikke foretage kopieringen/indscanning af bogen hos Vester Kopi eller andre kopibutikker, som stiller kopimaskinen til rådighed i erhvervsøjemed. Derimod må du gerne foretage kopieringen på biblioteker, undervisningsinstitutioner og andre offentlige institutioner.

Indscanning af en hel bog ved hjælp af en kopimaskine kan tage meget lang tid, og den studerende spørger derfor også meget fornuftigt, om det vil være tilladt for bibliotekerne at opstille en bogscanner for at lette arbejdet for brugerne. Dette er i sig selv ikke ulovligt. Problemet er dog, at der vil være en stor risiko for, at bogscanneren bliver misbrugt til indscanning af lånte bøger, hvilket vil være en overtrædelse af ophavsretsloven. Biblioteket risikerer derfor at ifalde ansvar for medvirken til ophavsretskrænkelser. Det vil muligvis være tilstrækkeligt at opsætte et skilt, hvor biblioteket gør opmærksom på indskrænkningerne i adgangen til at indscanne litterære værker, men det er ikke sikkert, da fristelsen for brugerne til at begå krænkelser vil være overhængende. Derimod kunne man forestille sig at en undervisningsinstitution kunne opstille en bogscanner et sted, hvor der ikke var umiddelbar adgang til lånte bøger og så samtidig satte et skilt op, hvor der tydeligt stod en beskrivelse af, hvad man må og i særdeleshed hvad man ikke må i forhold til indscanning af bøger.

For dem med trang til selvstudier så findes den relevante bestemmelse i ophavsretslovens § 12.

Du skal i øvrigt være opmærksom på, at ophavsretslovens bestemmelser om kopiering til egen brug af film- og musikværker og ikke mindst edb-programmer er væsentligt mere restriktive, end hvad der gælder for bøger.

Af Jesper Lykkesfeldt, advokat og partner

 

 

 

 

 

Foto i indlæg: Uden navn, 9. maj 2010

Fotograf: hardwarehank

Hvor der er vilje, er der cloud computing

Udgivet den af

Af Jesper Lykkesfeldt, advokat og partner

Efter Datatilsynets udtalelse af 3. februar 2011 om Odenses Kommunes ønske om at anvende Google Apps, hvor Datatilsynet påpegede en række problemstillinger i forhold til en lovlig anvendelse af løsningen, var mange af den opfattelse, at det med Datatilsynets forholdsvis restriktive praksis i mange tilfælde ville blive vanskeligt for især offentlige myndigheder at anvende cloud-løsninger ved lagring og behandling af persondata – og særligt ved personfølsomme oplysninger.

Både fra cloud-leverandørernes og centraladministrationens side er der efterfølgende blevet arbejdet hårdt på at finde nogle løsninger, der kan gøre det lettere for danske myndigheder og virksomheder at anvende cloud computing.

Med de sidste par måneders udvikling på området vejrer man morgenluft. Her er et kort overblik.

Den 7. juni 2012 fremkom Datatilsynet med en udtalelse om Microsofts cloud-løsning Office 365, som er positivt nyt, idet den i princippet godkender løsningen og Microsofts datacentre, så længe kunden og Microsoft sørger for, at persondataloven og sikkerhedsbekendtgørelsens bestemmelser overholdes. Dog udtaler Datatilsynets sig kritisk over for løsningen i forhold til sikkerhedsbekendtgørelsens krav om logning i § 19. Det er dog kun relevant i særlige tilfælde, så det behøver ikke være en hæmsko for anvendelse af løsningen i forhold til e-mails, kalenderfunktion, dokumenter m.v.

En arbejdsgruppe bestående af Digitaliseringsstyrelsen, Justitsministeriet og Datatilsynet har efterfølgende den 4. juli 2012 afgivet et notat om love og regler der unødigt vanskeliggør anvendelsen af cloud computing. Baggrunden for notatet er, at man ønsker at gøre det lettere for danske myndigheder at anvende cloudløsninger. Arbejdsgruppen har derfor gennemgået sikkerhedskravene i persondataloven og den tilhørende sikkerhedsbekendtgørelse for at se, om der er nogle krav man kan slække på uden at gå på kompromis med sikkerheden ved behandling af personoplysninger. Dette initiativ hilser vi velkomment, fordi selvom der på EU-niveau bliver arbejdet med at skabe nye rammer for behandling af persondata i form af en ny persondataforordning, så tager det nok flere år før det bliver til noget. Det er derfor nødvendigt at se på, hvad vi kan gøre i regi af de eksisterende regler, som arbejdsgruppen netop har gjort.

I notatet kommer arbejdsgruppen med en række forslag til konkrete ændringer af sikkerhedsbekendtgørelsen. Disse ændringer skulle gerne blive gennemført senest i første halvdel af 2013. Det indebærer blandt andet en lempelse af reglerne om kontrol med autorisationer til behandling af persondata (§ 17), kontrol med afviste adgangsforsøg (§ 18) og logningskrav (§ 19).

Arbejdsgruppen bekræfter desuden, at den dataansvarlige (kunden) ikke behøver at have viden om, hvor data fysisk befinder sig og ikke møde op til en fysisk inspektion af de datacentre, hvor den datansvarliges data behandles. Her vil det som udgangspunkt være tilstrækkeligt, at kunden foretager en vurdering af en revisionserklæring fra en uafhængig tredjepart, som er indhentet af cloudleverandøren i forhold til en anerkendt standard. Dette er vigtigt, da det er en afgørende forudsætning, hvis cloud-løsninger skal kunne anvendes på en omkostningseffektiv måde.

Mindre end en uge efter (den 10. juli 2012) kom så Datatilsynets udtalelse om IT-Universitets brug af Microsofts cloud-løsning Office 365. Her godkender Datatilsynet i praksis IT-universitets brug af løsningen, og ITU bliver således den første danske offentlige myndighed der for alvor bevæger sig ud i skyen.

Den seneste udvikling på persondataretsområdet kan formentlig sætte yderligere skub i offentlige myndigheders og virksomhedernes vilje til at lægge data ud i skyen, så de dermed forhåbentlig spare nogle omkostninger.

Af Jesper Lykkesfeldt, advokat og partner

Foto i indlæg: “Sun rays through storm clouds over Grafton, in the farmlands west of Lincoln, May 1973“. Fotograf: Charles O’Rear.

 

Hvem har den største interesse i domænenavnet færgen.dk?

Udgivet den af

Af Jesper Lykkesfeldt, advokat og partner

Det har Klagenævnet for Domænenavne taget stilling til i sin afgørelse af 4. april 2012 vedrørende domænenavnet færgen.dk. Med denne afgørelse fin-tuner Klagenævnets sin praksis om, hvornår et .dk domæne, der består af et almindeligt ord, kan tvangsoverdrages til en anden.

Vi har i KLAR Update nr. 4 skrevet om Klagenævnets praksis vedrørende reglen i Internetdomænelovens § 12, stk. 1 om god skik og reglens anvendelse ved tvister om domæner, der består af almindelige ord, for eksempel rejser.dk, cykler.dk osv. I nyhedsbrevet beskrev vi afgørelserne bilvask.dk og navneskilte.dk og konkluderede, at der skal meget til, før et domænenavn der består af et almindeligt ord, bliver tvangsoverdraget til en anden. Vi mente – og mener stadig – at afgørelsen vedrørende navneskilte.dk er der, hvor grænsen skal trækkes i forhold til, hvornår en registrant af et domænenavn bestående af et almindeligt ord kan få lov at beholde sit domænenavn, når en anden har en stor og legitim interesse i domænenavnet. Det har Klagenævnet nu bekræftet i sin afgørelse vedrørende færgen.dk, hvor registranten var trådt på den forkerte side af stregen.

I denne sag havde registranten (en privatperson) registreret domænet færgen.dk den 3. februar 2004, det vil sige to dage efter at der blev åbnet for registrering af domænenavne med bogstaverne æ, ø og å. Registranten havde også registreret en række andre domænenavne bestående af almindelige ord.

Klager i sagen var Danske Færger A/S, der driver virksomhed inden for færgefart og betjener 14 færger i Danmark på forskellige ruter i hele landet. Danske Færger A/S har domænet faergen.dk og har registreret figurvaremærket FÆRGEN (VR 2011 00338 og VR 2011 00214).

Klager havde rettet henvendelse til registranten inden indgivelse af klagen og anmodet om at få domænenavnet færgen.dk overdraget mod at refundere registrantens udgifter forbundet med overdragelsen. Registranten havde dog afvist dette.

Registranten oplyste under sagen, at han havde planer om at lave en hjemmeside med information om færger, men at han på grund af travlhed (i 8 år!) ikke havde haft tid til det. Der var således ingen hjemmeside under domænet, da klagen blev indgivet, og der blev heller ikke etableret nogen hjemmeside, mens sagen verserede.

Under sagen kom det frem, at registranten havde været involveret i en tidligere domæneklagesag vedrørende domænenavnet pædagogik.dk, hvor registranten også havde oplyst, at der ville blive etableret en hjemmeside. Den sag havde registranten, trukket sig sejrrigt ud af. Sagen stammer fra før indførelsen af internetdomænelovens god skik-regel i § 12, stk. 1. Ved opslag på www.pædagogik.dk i dag 7½ år efter afgørelsen kunne det konstateres, at der fortsat ikke var nogen hjemmeside under domænet.

Registranten er også indehaver af en række andre domæner, der består af almindelige ord og som ikke bliver brugt aktivt som hjemmesider med et indhold, der relaterer sig til de pågældende domænenavne.

Klagenævnet nåede frem til, at det har en langt større interesse og værdi for klageren end for indklagede at kunne gøre brug af domænenavnet ”færgen.dk”, og at indklagede, som var klar over dette, har optrådt i strid med god domænenavnsskik ved at nægte at afstå dette domænenavn til klageren på rimelige vilkår, jf. domænelovens § 12, stk.1. På denne baggrund besluttede Klagenævnet, at domænet skulle overdrages til klager.

Afgørelsen er helt rigtig.

Til forskel fra afgørelsen vedrørende navneskilte.dk kunne registranten ikke dokumentere nogen form for anerkendelsesværdig interesse i domænet. Desuden havde registranten en række andre domæner bestående af almindelige ord, hvilket kunne tyde på, at registrantens eneste interesse i domænerne var at sælge dem til overpris. Endelig viste den tidligere sag vedrørende pædagogik.dk, at registrantens udsagn om at ville etablere en hjemmeside savnede bund i virkeligheden.

I sagen vedrørende navneskilte.dk havde registranten i hvert fald nok på et tidligere tidspunkt drevet virksomhed med produktion og salg af navneskilte, og Klagenævnet mente ikke, at det kunne afvises, at han havde en anerkendelsesværdig interesse i at bruge navneskilte.dk til en hjemmeside for sin virksomhed. Som vi også skrev i vores nyhedsbrev, skal registranten af navneskilte.dk dog nok rubbe neglene og se at få etableret en hjemmeside inden længe, hvis en ny klagesag ikke skal føre til et andet resultat.

Kristian Holte fra KLAR Advokater har i et indlæg på Amino lavet en guideline for, hvordan du overtager er optaget .dk domæne.

Af Jesper Lykkesfeldt, advokat og partner

 

 

 

 

 

Foto i indlæg: “Circle Line Ferry Carries Tourists to Statue of Liberty in Upper New York Bay 06/1973″ fra U.S National Archives Photostream.

Må journalister offentliggøre oplysninger fra lukkede Facebook-profiler?

Udgivet den af

Af Jesper Lykkesfeldt, advokat og partner

Vi har tidligere skrevet et indlæg her på siden om offentlige myndigheders adgang til at bruge oplysninger fra Facebook-profiler, for eksempel ved skattemyndighedernes behandling af personskattesager. Konklusionen er på baggrund af en udtalelse fra Folketingets Ombudsmand, at det må offentlige myndigheder gerne, hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige og medarbejderen fra SKAT ikke opretter en falsk profil eller anmoder om venskab som middel til at få adgang til oplysningerne.

Nu er emnet om brug af oplysninger fra Facebook aktuelt igen, idet Pressenævnet for et par dage siden har udgivet sin årsberetning for 2011, hvor Pressenævnet behandler spørgsmålet om, hvorvidt journalister uden at komme i clinch med de presseetiske regler kan bruge oplysninger fra lukkede Facebook-profiler.

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, se punkt B.1 i reglerne.

Når journalister bringer oplysninger af privat karakter om personer, har det betydning for vurderingen af, om god presseskik er overholdt, om disse oplysninger er offentligt tilgængelige, eller om der er tale om oplysninger, som offentligheden ikke umiddelbart har adgang til.

Hvis oplysningerne er private, har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til den person, som oplysningerne vedrører.

Pressenævnet er ikke omfattet af ombudsmandens kompetence, selvom nævnet ellers er omfattet af den offentlige forvaltning. Det betyder, at det ikke er muligt at klage til ombudsmanden vedrørende afgørelser truffet af Pressenævnet. Ikke desto mindre har nævnet valgt at bruge ombudsmandens udtalelse som inspiration, når fremtidige sager om god presseskik og brug af materiale fra Facebook skal afgøres. Pressenævnet udtaler følgende i sin årsberetning:

“Dette kan navnlig få betydning ved vurderingen af, om personer med rigtig mange ”venner” og ”venners venner” – heriblandt eksempelvis politikere, der ønsker så megen omtale som muligt af deres politiske budskaber – i realiteten offentliggør oplysninger om sig selv, hver gang de selv lægger billeder eller tekst på Facebook. Afgørelsen i den enkelte sag vil dog altid bero på en konkret vurdering.” (side 21 i Årsberetningen 2011)

Pressenævnet traf i 2011 blandt følgende to afgørelser vedrørende journalisters brug af oplysninger fra facebook-profiler.

I den ene sag vedrørende medlemsbladet Corgi Nyts offentliggørelse af et indlæg fra Facebook udtalte Pressenævnet ikke kritik, da klagerens indlæg på sin Facebook-profil havde været læst af mange og givet anledning til debat og endda en “tildeling af misbilligelse” fra Dansk Kennel Klub til klageren.

I den anden sag vedrørende TV2/FYN’s tv-optagelser af en politikers Facebook-profil udtalte Pressenævnet kritik, da profilen var lukket og ikke umiddelbart tilgængelig for offentligheden.

Begge afgørelser blev truffet inden Pressenævnet havde taget stilling til udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand. Den første sag var dog givetvis endt på samme måde, mens den anden sag meget vel kunne have fået et andet resultat i forhold til den nye udmelding fra Pressenævnet om fremtidig praksis ved journalisters brug af oplysninger fra lukkede Facebook-profiler.

Konklusionen på det hele må endnu engang være, at du skal passe på, hvad du skriver på Facebook, hvis du er en ombejlet person med mange venner, hvis der er risiko for at komme i journalisternes søgelys.

Måske skal man i det hele taget bare passe lidt på med, hvad man skriver på Facebook…

Jesper Lykkesfeldt, advokat og partner

Hvilke krav kan leverandøren stille til kundens IT-miljø under K01?

Udgivet den af

af Kristian Holte, advokatfuldmægtig

K01 (Standardkontrakt for kortvarige IT-projekter) indeholder nogle vigtige bestemmelser om leverandørens leveringsforpligtelser. 

Blandt andet indeholder K01 en bestemmelse om kundens IT-miljø. Bestemmelsen er vigtig, fordi leverandøren i mange tilfælde skal levere et system, der skal være kompatibelt med kundens eksisterende system. Det kan skabe en række udfordringer, som leverandøren er nødt til for forberede sig på. Læs resten →

Må private importere piratkopivarer købt på internettet til egen brug?

Udgivet den af

Af Jesper Lykkesfeldt, advokat

Det er som udgangspunkt ikke ulovligt for private at købe piratkopivarer til egen brug, fx en fodboldtrøje, et ur eller legetøj. Derimod er det ulovligt at Læs resten →

Ikke muligt at pålægge internetudbydere at filtrere trafik

Udgivet den af

af Kristian Holte, advokatfuldmægtig

Opmærksomheden samler sig i øjeblikket om internetudbyderne, der som mellemmænd teknisk formidler ulovlig upload og download.

I praksis har det nemlig vist sig vanskeligt og ressourcekrævende at gå direkte efter de privatpersoner, der uploader og downloader ulovligt. 

Internetudbyderne er derfor under pres fra flere sider, hvilket man også kan se på spilleområdet og på området for salg af lægemidler.

I Danmark Læs resten →

Lovkrav om 30 % kvindelige bestyrelsemedlemmer i IT-virksomheder?

Udgivet den af

af Kristian Holte, advokatfuldmægtig

Som det ser ud nu har danske IT-virksomheder relativt frie hænder, når IT- virksomhederne skal sammensætte deres bestyrelse. IT-virksomheder skal respektere reglerne for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, men derudover har IT-virksomhederne stor valgfrihed.

Dette kan ændre sig. Læs resten →